Lykke. Christian Bjornskov

I LYKKE

       SMAGER LYKKEN FORSKELLIGT?

       ER LYKKEN RETFÆRDIG?

       STÆRK I TROEN, STÆRK I LYKKEN?

       DE LYKKELIGSTE LANDE

       DEN STABILE LYKKEKULTUR

       LYKKELIGE INSTITUTIONER

       SPURIØSE SAMMENHÆNGE

       DU DANSKE SOMMER …

       EN LYKKELIG SLUTNING

       KEND DIG SELV

       EN ILLUSION AF LYKKE?

      DET GODE LIV

      AF STED TIL DET LYKKELIGE LAND

      De fleste mennesker, uanset hvor på kloden de bor, eller hvornår man spørger dem, vil sige, at det er vigtigt at leve et godt liv. At føle sig tilfreds med sit liv som helhed er et af de stærkeste mål, vi sigter efter, når vi i vores lille hverdag prøver at gøre det bedste for os selv og vores nærmeste.

      Det er også målet for Anders Ands klodsede bestræbelser – og kilde til vores morskab, når han fejler i tegneserie efter tegneserie. Det er det gode liv, som onkel Vanja hos den russiske forfatter Anton Tjekhov på sin mislykkede facon forhindrer sig selv i at leve i teaterstykket opkaldt efter ham. Det er også det, som Shakespeares Julie for en kort stund opnår i armene på sin elskede Romeo på trods af deres familiers modstand.

      De stræber – ligesom os andre – efter lykken. Hvordan vi gør og har gjort det, er selvfølgelig umuligt at beskrive fyldestgørende. Men spørgsmålene om, hvad lykken er, hvad den burde være, og hvordan vi finder den, har optaget filosoffer i over to tusind år. Lige siden Sokrates, Platon og Aristoteles spadserede rundt i oldtidens Athen, har de fleste filosoffer og samfundstænkere på et eller andet tidspunkt i deres karriere brudt deres hjerner med, hvordan vi mennesker burde kunne leve et godt og lykkeligt liv.

      Denne bog handler om noget andet end endnu et bud på, hvordan en filosof, forsker, politiker eller romanforfatter synes, andre skal leve deres liv. Den handler om, hvad vi kan lære fra lykkeforskning – dvs. den nye forskning i, hvordan de fleste mennesker selv opfatter deres liv. Med andre ord handler denne bog om, hvad vi lærer, når vi spørger, hvordan de fleste mennesker oplever livet – ikke hvordan de mener, det burde være.

      Før vi bevæger os ud i de mange indsigter i det lykkelige land, er det tid til den første overraskelse, vi får fra lykkeforskningen: Selvom folk lever under endda meget forskellige betingelser i forskellige lande og på forskellige kontinenter, er de alle mennesker og derfor ofte forbløffende ens. De basale forhold, der er vigtigst for lykken for et par i Ghana, er de samme som for et par på samme alder i Danmark, Italien eller Peru.

      Når vi læser et af 1001 Nats Eventyr, et fire hundrede år gammelt skuespil af Shakespeare eller en socialrealistisk roman fra det moderne Finland, forstår vi derfor næsten instinktivt hovedpersonernes bevæggrunde og mål. Men hvordan kan det så være, at nogle af os alligevel er meget lykkeligere end andre, og at hele befolkninger lever lykkeligere liv end andre befolkninger? Det handler både moderne lykkeforskning og derfor også denne bog om.

      HVAD FOLK TROR OM LYKKEN

      Et af problemerne med at formidle den nye forskning i lykke er, at stort set alle har faste ideer og nogle gange ideologiske forestillinger om, hvad lykken burde være. Vi er med andre ord oppe mod det, der kaldes ’folketeori’ og ’folkepsykologi’ – dvs. populære forestillinger om verden, misvisende forhold i ordsprog og sange og ufordøjede ideer fra selvhjælpsbøger og populære medier.

      Gennem bogen vil vi konfrontere folketeorien med, hvad den seriøse forskning viser om menneskers liv. På nogle områder rammer folketeori rigtigt, så et ordsprog for eksempel reflekterer århundreders visdom, men på andre områder kan de populære forestillinger være stærkt misvisende.

      Det er derfor vigtigt at nærme sig emnet med et åbent sind – og en god del skepsis. Ikke al forskning er lige god, og charlataner har skrevet flere hyldemeter lykkebøger, der giver indtryk af at være forskningsbaserede, uden at de har ret meget med egentlig viden at gøre.

Lykke sælger for tiden, og for mange almindelige mennesker er det op ad bakke at skelne skidt fra snot.

      De senere år har lykkeforskere også måttet indse, at en del resultater fra de første studier i 1990’erne beroede på enten tilfældigheder eller var deciderede misforståelser. Sådan fungerer forskning ofte: Tidligere studier bliver afvist eller nuanceret, og særligt på ’unge’ felter, som lykkeforskningen stadig er, går udviklingen hurtigt, når skeptiske forskere kigger hinanden og almindelige mennesker i kortene.

      Om tyve år, når både nuværende og fremtidige forskere har haft tid til at blive klogere, ser billedet nok anderledes og mere nuanceret ud. Denne bog kan kun præsentere vores viden om lykke, som den ser ud i dag. Hvor frustrerende det end kan være, er der derfor også en række områder, hvor det eneste ærligt videnskabelige svar på et spørgsmål er, at vi ikke ved det.