I middelalderen og renAessancen fandtes der ingen selvstAendig antropologisk videnskab, men der blev reflekteret i stor stil over de fremmede og deres anderledeshed. Middelalderens verdens-billede var fastlagt af kristendommen, sa nar de romerske kristne var i krig med eller blot missionerede blandt fremmede, var det isAer ved hjAelp af Biblen, man bestemte og kategoriserede de fremmede folk og dermed definerede sig selv. Antropologi i Middelalderen og RenAessancen analyserer teorierne om forskellige folk i perioden fra kristendommens gennemslag til og med opdagelsen af Amerika.I konsekvens af den kristne antropologiske filosofi fik hvert verdenshjorne en speciel placering i udviklingen fra skabelsen til dommedag. Dette beskrives i bogen med sAerlig vAegt pa det mystiske Osten, som var kristendommens vigtigste verdenshjorne. Det var herfra, Adam var kommet efter syndefaldet, og det var ogsa herfra, ondskaben de sidste dage blodigt skulle komme over verden. Bogen viser, hvorDanish det gennem hundredvis af ar lykkedes at tolke nye og overraskende erfaringer af andre lande og folk ind i den kristne grundfortAelling og dermed fastholde en antropologi baseret pa Biblen.
Vi kender alle historien om den der fjer, der blev til fem hons. Men hvordan blev Adam til en abe, og solle 6000 ar til 4,6 milliarder fjer ? undskyld, ar? Det er svAerere at forklare. En ting er sikker: Mennesket har altid villet vide, hvor det kom fra, og hvordan det hele begyndte. DesvAerre ved vi ikke sAerlig meget om menneskets oprindelse. Til gengAeld finder vi pa en hel masse i historien om os, alt efter hvad vi selv foretrAekker at hore. Sikke et held, at vi har Ole Hoiris, menneskekender ved Aarhus Universitet, til at skille vandene i maj maneds TAenkepause.
Gronland og gronlAenderne har pa grund af de ekstreme naturforhold udfordret bade den europAeiske forskning og den europAeiske tilstedevAerelse i Gronland. Missionen havde her helt andre arbejdsvilkar end i den ovrige del af verden, og forskningen krAevede storre ekspeditioner i et land, hvor der ikke bare var langt mellem beboelserne, men ogsa langt mellem de steder, man kunne overleve. Her viste de indfodte rejsemetoder sig de moderne overlegne helt frem til flyvemaskinens indtrAengen. I arene omkring det 20. arhundredes begyndelse var overlevelse pa lange ekspeditioner derfor som skabt til at udvikle nationale helte – hvad Gronland i stor stil gjorde. Gronland var og er en refleksiv udfordring. I antologien fremhAever en rAekke gronlandsforskere, hvad de betragter som personer, der med deres vAerker om Gronland, haft den storste betydning i og uden for Gronland, og rAekken tAeller bl.a. Hans Egede, Fridtjof Nansen og Knud Rasmussen.