Sprogforum
Скачать книги из серии SprogforumSproghistorie og sprogtypologi
Dette nummer af Sprogforum er det tredje i en rAekke, der tager afsAet i forlobet i Almen Sprogforstaelse, som indgar i grundforlobet i det almene gymnasium efter reformen fra 2005. Vi har i dette nummer sat fokus pa flere aspekter: hvilken gavn kan eleverne have af at fa sproghistorisk indsigt, og hvordan kan man bygge bro mellem gymnasiets undervisning og de videregaende uddannelser? Flere af artiklerne i dette nummer peger i den sammenhAeng pa det paradoksale i, at man stort set har afskaffet disciplinen sproghistorie pa de videregaende sproguddannelser, mens man har indfort den som noget helt nyt i gymnasiet. Et andet aspekt har vAeret onsket om at inddrage sprogtypologi som et emne, der vil kunne give eleverne nogle helt andre tilgange til begrebet sprog. I de fleste klasser i folkeskolen og i gymnasiet sidder der i dag elever med en baggrund i sprog, der ikke horer hjemme i det indoeuropAeiske, og som har helt andre mader at opbygge ytringer pa. Med fokus pa sprogtypologi vil man kunne fa eleverne til at fa indsigt i og reflektere over sprogenes forskellighed. Dertil kommer, at der i ungdomsuddannelserne ogsa undervises i ikke-indoeuropAeiske sprog, hvor det sprogtypologiske automatisk kommer pa banen.
Sprogfag i Danmark
I dette nr. 45 af tidsskriftet Sprogforum tager vi pulsen pa sprog og sprogundervisning i Danmark i ar 2008-2009. Det finder vi nodvendigt i disse trange tider, hvor fremmedsprogs- og andetsprogsomradet pa mange mader synes at hensygne. Men sproget lever! – pa trods af nedskAeringer findes en lang rAekke projekter og initiativer og visioner for sprogundervisningen, som er af vital interesse for elever og studerende landet over og for den fremtidige udvikling inden for sprog i Danmark.
Sprog, kultur og medborgerskab
Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglAering og sprogundervisning, bade inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formal, f.eks. lAesefAerdighed i malsproget eller fAerdighed i at fore samtaler pa malsproget, men ogsa et videre formal. Hvad dette videre formal kan vAere, har der vAeret flere forskellige bud pa, og man kan opregne i hvert fald folgende fire hovedtyper, som er nAevnt i den rAekkefolge de er opstaet i historisk: LitteraturlAesning, samfundsviden, interkulturel forstaelse og medborgerskab. Alle fire formal er vAesentlige i dag, og sporgsmalet er vel isAer hvordan man prioterer mellem dem i de forskellige skoleformer og pa de forskellige niveauer. Dette nummer omhandler alle fire, men med mest vAegt pa de to sidstnAevnte.
Sprog pa universitetet
De danske universiteter kan ikke lAengere kun betragtes som nationale insitutioner men er i stigende grad en del af et globalt samfund. For at kunne sikre et hojt niveau i undervisning og forskning er det nodvendigt for universiteterne at rekruttere internationale forskningssamarbejder og bidrage til udbud af internationale fAellesuddannelser. Denne udvikling har konsekvenser for undervisnings- og forskningssproget pa universiteterne, som i stigende grad er engelsk. Det har saledes ogsa konsekvenser for de sproglige krav, der stilles til undervisere og studerende, og for universiteternes prioritering af andre fremmedsprog end engelsk.Dette nummer af Sprogforum handler om sprog pa universitetet – sprog som den akademiske verdens arbejdssprog og sprog som fag. Nummeret beskAeftiger sig med centrale emner, der relaterer sig til internationaliseringens konsekvenser for arbejdssproget pa universitetet. Derudover indeholder nummeret artikler, der giver eksempler pa, hvordan der arbejdes i andre sprogfag end engelsk pa universitetet, og som diskuterer de udfordringer og udviklingsmuligheder, der ligger i disse fag.
